En ting der ar undret mig gennem mange år er hvad logikken i relationen mellem åbne og æukkede (og ombyggede)n endeperroner.
Med udgangspunkt i de to(tre)akslede Triangelmotorvogne var det underligt at DSB i deres vogne ME, MF mf holdt fast i de åbne perroner, mens mange af privatbanerne havde lukkede perroner.
Og DSB fortsatte med åbne perroner ii bl.a. rystevogene samtidig med man mbyggede CR-familien til lukkede perroner. Trenden var jo klart at det var de lukkede perroner der jo var "moderne/fremtiden".
Og selv f.ex. GDS der svælgede i to-aksæede personvogne med åbne perroner udelukkende havde lukkede ditto i de 5 Triangelmotorvogne.
Kan nogen mon forklare logikken specielt mht DSBs materiel?

Hiæsen Ole

Mon ikke man ombyggede åbne endeperroner til lukkede, fordi de på endeperronerne stående passagerer i overfyldte tog ellers frøs om vinteren? Uden et have ført statistik på emnet kan jeg forestille mig, at mange af ombygningerne blev foretaget under 1940'ernes store trafikbelastning og på vogne, der udfyldte en nærtrafikfunktion, som f.eks. FF/CR-vognene, eller som kørte på længere strækninger. Det er blot et gæt, og meget kan jo have afhængt af specifikke passagertal i specifikke tog