Ja jeg var i Indien for 20 år siden i 4 uger. Vi kørte meget med tog, men desværre blev det ikke til ret mange billeder fra den tur. En gang voldsom diarre satte visse begrænsninger for turen! Jo jeg har siddet og kigget ud på den indiske nat gennem et kupevindie i rigtig mange timer.
På en tur rundt til en række byer, havde min svoger for det meste organiseret det så fint, at vi kunne bo på stationerne, idet der var værelser til "de høje herrer" fra ledelsen, når de nu kom på besøg. Dem kunne vi så benytte. Jeg besøgte også en afdeling for sikringssystemer, men de holdt fri den dag jeg var der, så det fik jeg ikke meget ud af.

Turens højdepunkt var absolut Nilgiri Hill Railways. FLOT! Ca. 40 km lang, metersporet jernbane med de Ca 25 km som tandhjulsbane og en højdeforskel på noget omkring 2000 meter. Banen er bygget af englænderne og med tandhjuls-damplokomotiver fra Schweitz. Meget af turen foregik på stejle bjergskåninger med regnskov. Turen kostede dengang for en enkeltbillet noget med 10 rupee - dengang omkring 1,50 kr. I dag er banen kommet under UNESCOs beskyttelse og prisen er vokset voldsomt. Bestemt ikke en oplevelse man skal snyde sig selv for, hvis man er på de kanter. Der skal bestilles billet, for der er rift om dem.

Jerg skal nok prøve at grave nogle billeder frem fra turen og få dem scannet.

Jeg håber at få en beretning en gang fra en fra min kones familie, der er ingeniør på et stort værksted for vedligeholdelse af diesellokomotiver. Den skal jeg nok videreformidle - nok i DMJU NEWS.

Sidenhen har min hustru taget af sted alene til Indien - der er alt for varmt for mig! Til gengæld har en del af familien været på besøg her.

Gert