Gætteværk - hængende i en tråd (1 lokfoto)
Go´eftermiddag Niels og godt nytår
Det er jo noget farligt noget, det med gætterier, men heldigvis er der MULIGVIS noget at gå efter UDEN at have Googlet.
Jeg tror at udskibningshavnen er et sted på Rhinen og så KUNNE vi tale om Ruhr-distriktet. Så hvorfor ikke hoppe på KRUPP. Altså en flodtransport fra omkring Essen til en af de større havne på floden mod udløbet.
Tidsrummet er jo efter 1949 da trækkeren er beskriftet Deutsche Bundesbahn. Og når der ses på tøjet KUNNE det være i midten af 1950´erne.
Så kommer problemet med tanklokomotivet. Rent umiddelbart ville jeg sige, at bemalingen kunne indikere et og andet med østen, nok nærmere Ceylan (senere Sri Lanka) eller Indien/Pakistan. At eventuelle puffer er aftaget er vel for ikke at optage unødigt plads om bord.
Altså Essen i midten af 1950´erne og med et tankloko til Indien/Pakistan/Ceyland.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Kan jo IKKE se sporvidden, men der KUNNE jo også være tale om noget "Kapspor", altså noget sydpå i Afrika.