R-maskiner med P-maskine kedler?
Hej Filip
Her er lidt som jeg kan bidrage med, fra DSB Normaltabeller:
I maj 1917 og juli 1920 angives flg.:
Loko R har 153 kedelrør og 24 overhederrør.
I januar 1929, januar 1933 og september 1939 angives flg.:
Loko R har 153 kedelrør og 24 overhederrør.
Loko RII 954-958 har 151 kedelrør og 24 overhederrør.
Loko RII 959-963 har 133 kedelrør og 28 overhederrør.
I de DSB Værkstedstabeller jeg har set, er der intet om kedelrør.
Som før nævnt er der i LON-normerne fra 1951 kun angivet en 4-rækkers overheder til samtlige R- og RII-maskiner.
Det kunne tyde på at man fra og med R 959 begyndte at nyfremstille kedlerne med 4-rækkers overhederen og ombyggede 3-rækkers overhederen ved evt. fyrkassefornyelse eller lignende.
Da Frichs skulle bygge R 959-963 var det tilsyneladende oprindeligt planlagt, at de skulle have været bygget som de øvrige R-maskiner, men det blev ændret til 4-rækkers overhederen. På Frichs tegning 3L80 af 22/5 1923 er overhederen en 3-rækkers, men denne tegning blev fornyet 4/8 1923 til en 4-rækkers. Jeg har kun én tegning af dampsamlekassen (3L81 fra 2/9 1924) som er til en trecylindret 4-rækkers.
R 959, som var med kedlen fra 958, var også ”ombygget” til en 4-rækkers overheder, som ses på nedenstående billede fra ophugningen i Aarhus i 1987. Det var for i øvrigt en meget god kedel og god fyrkasse, uden synlige forringelser. Endnu en tåbelig disposition i bevarelses af gode kedler.
Hvorfor har DSB og DJK haft det med at bevare de mest ringe kedler og maskiner, samtidig med at skrotte de gode?