Dampsærtogstur på ØSJS 26.06.1960 (1 foto + 1 "tegnefilm")

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 26/6 2015, 10:22 (3439 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Erik V. Pedersen, 26/6 2015, 11:21

God morgen i Forum,

I dag for netop 55 år siden løb ovennævnte arrangement på ØSJS af stabelen. Initiativtagerne tilhørte den kreds af personer, som i 1959 havde arrangeret afskedskørsel på Kalvehavebanen, og som i januar 1961 stiftede Dansk Jernbane-Klub. Gennem MODELBANE-Nyt var jeg kommet i kontakt med Sv. Jørgensen og modtog derfor de spritduplikerede nyhedebreve, som kredsen udsendte, og som først og fremmest orienterede om bestræbelserne på at etablere en (smalsporet) museums- eller veteranbane i Nordsjælland.
(...)

[image]

..... hvor den ternede skjorte tilhører Sv. Jørgensen, og baretten William Dancker-Jensen.

(...)
Vejret var, som vel både mine og EVPs billeder afslører, med os, og turen blev en succes, der siden efterfulgtes af mange flere i DJK-regi.


Bedste hilsener, ikke mindst til JB-P og "JK 57"
Niels

------------------------------

Tillad mig et par bemærkninger til ovenviste fotos:

Niels nævner de venskaber, der dengang blev etableret, bl. a. under disse ture, som vi dengang selv måtte arrangere som personlige arrangementer med fare for underskud (DMJK arrangerede ikke sådanne ture dengang, og DJK var ikke stiftet endnu). Svend Jørgensen var -som jeg husker det- også med ved arrangementet af den allerførste tur -afskedsturen på Kalvehavebanen i foråret 1959. Denne tur -som Kalvehavebanen skulle have 1000 kr for at gennemføre- blev arrangeret af ca. 10 enkeltpersoner omkring DMJK, der hver indskød 100 kr (bl. a. Sv. Jørgensen, W. Dancker-Jensen, Ulf Holtrup og Poul Adamsen).

Særtogsarrangementet blev en overvældende succes, som "gav blod på tanden" til andre lignende arrangementer, og derfor var ovennævnte personer også med på det af Niels Munch omtalte arrangement på ØSJS.

Da det nu var nogle af de første ture af den slags, var der endnu ikke noget, der hed "Fotokultur" (det ses også i nogen grad på billederne).

Der blev flere og flere ture, og derfor blev problemet med manglende fotokultur også større og større. Povl Adamsen skrev derfor lidt om det i et indlæg i SIGNALPOSTEN, som han naturligvis omtalte på et redaktionsmøde inden udsendelsen af bladet. Her fik vi hans forklaring på vedstående lille "tegnefilm". [image] "Tegnefilm": Poul Adamsen.

Det er næppe svært at se sammenhængen/inspirationen.

-------------

Som Niels skriver: Vejret var med os - det kunne næppe være bedre vejr (især ikke på en strandbred), men jeg synes nu nok, at man kan se på mange fotos fra turen, at der samtidig var/er utroligt store kontraster på billederne. Dengang tog det en uge, inden man så sine færdige papirbilleder, og "så var toget kørt" - i ordets bogstaveligste forstand.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

[image]

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak