Virum - linjeblokanlæg Lyngby-Holte
Vi har tidligere behandlet dette emne her og jeg bliver nok nødt til at æde nogle af mine ord i mig igen (jeg var fortaler for at linjeblokken efter 1936 var automatisk som på ydre bybane og København H-Hellerup.
Det var ikke tilfældet. Tvært imod udbyggede man den eksisterende manuelle linjeblok således at der - udover den eksisterende mellemblokpost ved Virumgade (Station 292/ovk 40) - blev etableret nye mellemblokposter i både Virum og Sorgenfri. Den manuelle linjeblok blev afløst af en ny automatisk linjeblok i 1953 (mellem Hellerup og Holte).
Mærkeligt nok udvidede man således antallet af mellemblokposter mellem Lyngby og Holte fra en til tre, mens der - efter 1936 - ikke var mellemblokposter mellem Hellerup og Gentofte og mellem Gentofte og Lyngby; og mellemblokposterne Virum, Virumvej og Sorgenfri lå endda ganske tæt. Noget underligt da vi for ikke så længe siden her i forummet har læst om de anstrengelser man gjorde sig for at spare 70.000 kr på lønudgifterne, bl a ved at placere stationsbestyreren i signalposten/kommandoposten i Holte.