Hej Holger og Morten

Det der kan anes gennem vinduet ligner et hus (vogterhuset) med en have foran og en hæk til venstre.

Enig

Mig bekendt var 1847-hytterne på Roskildebanen murede bygninger, ikke pudset træ. Den ved Brøndbyøster holdt immervæk i omkring 100 år.

Tak - jeg vidste det ikke og spekulerede på, om den her pudsede hytte på andre (nyere/ældre) gengivelser kunne optræde uden puds, altså enten som træhyte eller i mursten.

Billedet af hytten ved gasværket i København kan muligvis være gengivet i bogen "Byens baner" i stedet. Vi lavede begge bøger samtidig, så jeg kan ikke huske fordelingen af illustrationerne 100 % præcist.

På side 20, ja. Tagryg parallelt med sporet.

På det aktuelle foto anes der luftledninger over venstre side af hyttens tag, muligvis bortretoucherede ledninger (lysere stiber i himmelen). Der må således være en stangrække på "hyttesiden" af banen, men blot ikke synlige stænger i motivet.

Jeg er enig i at billedet ikke kan bruges til at udelukke stangrække på stedet. Uanset om ledningerne er bortretoucheret eller befinder sig udenfor billedfeltet.

Jernbanebomme var - så vidt jeg ved - altid placeret vinkelret på kørebanen. Bommen på fotoet står - som jeg opfatter det - skråt på sporet. Samtidig kan man ikke se en skrå vejbane føre hen over sporene, så muligvis er der tale om dobbeltbomme og en forholdsvis bred og ikke så skrå vejskæringg.

Ved at placere bommen vinkelret på kørebanen opnås at kunne benytte den kortest mulige bom. Der kan imidlertid være lokale forhold, der tilsiger en anden placering af bommene, så "altid" er ikke altid.