Ukendt bomsikret overkørsel med lyntog (og ?)

af Niels Munch, 15/12 2013, 19:05 (4065 dage siden)

Kære forum,

En af de - også i jernbanemæssig henseende - interessante online billeddatabaser er som sikkert bekendt Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv (ABA).

Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at der savnes (ædruelige) motiv-, steds- og/eller tidsangivelser for billederne, som f.eks. dette:

[image]
ABA F20070904146 - "Bommene er nede, ledvogteren giver lokomotivføreren tegn: der er fri passage". År: 1951.

Som I sikkert har bemærket, så er min uvidenhed om statsbanestrækninger altoverskyggende, hvilket formentlig skyldes, at "DSB" ikke findes på mit CV ;-).

Derfor et spørgsmålstegn i emnefeltet: Hvor er vi henne?

Det er totalt overflødigt at nævne, at svaret er mig ganske ubekendt; men da en hestesko siges at bringe held, bliver gåden givetvis løst af den herværende, imponerende ekspertise, og nok længe inden denne fredelige adventssøndag er omme.

Bedste hilsener & på forhånd tak
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak