Ukendt bomsikret overkørsel med lyntog (og ?)

af Jens H. Bondesen, 24/12 2013, 12:44 (4056 dage siden) @ Jan-Eddie Mathiasen

Jeg tør ikke gætte på sporafstanden. Billedets vinkler synes jeg er svære at få rede på. Er bommen f.eks. parallel med jernbanen?

En 1847-hytte tvivler jeg på det er efter at have set i "Vestegnen og jernbanen":
Billedet her i tråden har tagryggen parallelt med jernbanen, mens såvel rekonstruktionstegningen fra 1910 på side 29 og billedet på side 61 af blokposten ved Brøndbyøster viser hytter med tagryg vinkelret på banen.
Hvis du, Morten med en hytte ved Valby tænker på Busses skydeskive på side 28 (Vester Fælledvej), så er tagryggen parallel med banen, men rejsningen er langt højere end de to andre hytter samt den på billedet her i tråden.
Hytten ved gasværket formodes at skulle være med på illustrationen på side 22, men jeg kan ikke identificere hytten.

Tilføjelse:
Kunne det tænkes at være en træhytte, der af en eller anden grund er blevet pudset?
Vides det om 1847-hytterne var murede eller kunne de være træ med puds?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak