Af oversigten over L-loko tynder det gevaldigt ud fra NOV 1944, hvor der var 7 stk. BR 57 og 2 stk. BR 89.
I december 1944 4 stk. BR 57, men 3 BR 89 og endelig i JAN/FEB 1945 7 hhv. 6 stk. BR 57 og 3 stk. BR 89.

Generelt er de indenlandske DSB godstransporter jo næsten stoppede og den indenlandske passagertrafik er næsten gået helt i stå. Årsagen er bl.a. en stor mangel på kul.

De tyske transporter klares af DSB som DR, men også her er der en mangel på kul.
Af diverse skrivelser fremgår det, at der er meget, meget store reparationer på det tyske L-materiel og at de ofte henstår "Ureparerede".

Men når et L-lokomotiv sendes til Tyskland for reparation, kommer der som oftest ikke en erstatning. At der også er en begyndende tildens til at skylde skylden på dårlig behandling fra DSB side, gør nok ikke situationen bedre. I hvert tilfælde tilsendes ofte ret store regninger for reparationer, hvor DSB ikke altid er skyldig.

Det tyske rige har i samme periode svært brug for eget lokomotivmateriel bl.a. i og med manglen på en del krigslokomotiver og andre, der bliver efterladt i af fjenden besatte områder i det østlige Polen, Ukraine og Hviderusland samt hele Balkan.

Så hvilke lokomotiver DSB eventuelt har kunnet tænke sig og hvorfor, kan jeg ikke svare på.