Avatar

Lauritzen-skib

af shipmik, 19/9 2013, 18:06 (4114 dage siden) @ Holger Sørensen

Det ukendte Lauritzen-skib er TENNA DAN, der netop var blevet købt fra Norge. Det var et amerikanskbygget serieskib fra 2. Verdenskrig (Leveret fra Beaumont i april 1944) og af type C1A, der var et 7.900 DWT fragtskib med et Nordberg dieselmaskineri. Lauritzen havde i forvejen tre af denne type, der alle var indsat i den såkaldte West Coast Line, der var en liniefart med udgangspunkt i New York, USA, og derfra sejlede langs østkysten af USA via Panama-kanalen og ned ad vestkysten af Sydamerika til Chile, hvor ruten vendte og gik tilbage til New York.
Tenna Dan blev solgt da ruten blev lukket i 1963 og fik endnu nogle år i fart i Fjernøsten og blev ophugget i Japan ved årsskiftet 1970/71.

Mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak