Hæ-hæ og på triangelvogne var det en del af gashåndtaget, der skulle holdes nede, ellers røg luften. Der snød man med postelastikker. Det fik mig til at tænke på en tur med "Røveren", ØSJS M2: Omkring 1969-70 kørte den ofte godstog mellem Hårlev og
Rødvig. Ofte store godstog-måske for store for M2- men den klarede det vist for det meste. Fra Rødvig til Hårlev var det som personførende tog, fremført en-mandsbetjent.
Jeg kom sidenhen til at kende motorføreren, men det er en anden historie. Da vi havde forladt Store Heddinge skete det så: Der skulle jo billetteres-og hvad gør man så: jo, postelastikkerne var der allerede, men der var også en kile til at sørge for, at gashåndtaget ikke gik tilbage til tomgangsstillingen. På knagen på væggen hang konduktørtasken-den greb han, forlod førerummet og forsvandt ind i kupeen for
at se på billetter. Jeg synes det varede en evighed inden han kom tilbage, medens jeg sad der på motorkassen og vognen "drønede" mod Hårlev. Ja-ja, det gik nok ikke så stærkt, men alligevel! . Det var åbenbart meget almindeligt at dømme efter hans ansigtsudtryk, da han vendte tilbage. Kilen tog han først da han skulle standse ved Klippinge--er det ikke den næste st. efter St. Heddinge?
Hold d. k..., det er 40 år siden:
Hilsen
Jesper