En ny tråd om Fredericia
Der kunne holde to (korte) tog ved perron og det bagerste kunne afgå først via transversalen.
Samme fænomen kan stadig ses i spor 3 i Esbjerg.
Jan
Hej Jan og Per.
Lige en lille supplerende forklaring fra "en gammel post 2-mand": Transversalerne under perronhallen, som de blev kaldt i daglig tale, havde oprindelig den funktion, at de var "spormæssig dækning" ved indkørsel til "Afkortet togvej" (i dag hedder det vist "TUS-togvej") til sporene 9 og 7 fra nord (med forløb i spor 8)og til sporene 6 og 4 fra øst (og 4 fra syd) med forløb i spor 5. Endepunktet var dværgsignal i "Forbikørsel forbudt". Der kunne holde tog/togstamme sporfrit til transversalerne bag ved endepunktet i sporene 9, 7, 6 og 4, hvilket blev anvendt ved indsættelse af vogne foran i toget og/eller skifte af trækkraft. Endvidere blev transversalerne, der forsvandt ved nyt sikringsanlæg i 1989, anvendt ved "maverangering" i de mange post- og ilgodstog, som især i aften- og nattetimerne trafikerede Fredericia i "velmagtsdagene", samt ved udtagning/indsættelse af sove- og liggevogne f. eks. i nattog til/fra Esbjerg. Man skulle passe på ikke at "glemme" et rangerlokomotiv "i maven" på et færdigoprangeret tog.
Afgang med bageste tog via transversalen kunne forekomme, men så foregik kørselen via transversalen ud i afgangsspor (8 eller 5) på dværgsignal som rangering, og først derefter, når transversalen var stillet i normalstilling, blev der givet udkørselssignal (og lyssignal "Afgang"). I Esbjerg kan der, så vidt jeg erindrer, køres direkte på hovedtogvej "uden om" foran holdende tog. Men nu er det jo "noget helt andet", der foregår i dagens Fredericia.
Bedste hilsener
Ove
Fa 1963-69