Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvor er billederne taget? Svar vedr. AHJ.

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/1 2011, 12:54 (5055 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej Ole

Vedrørende AHJ:

Vedhæftet følger indskannet et uddrag af Geodætisk Instituts Generalstabskort Danmark i 1:100000, I, Det nordlige Jylland, 4. udgave, 1945, side 15.

Som man kan se, er der mellem Gudumholm station for oven og Louisendal trinbræt ("Hpl") for neden tilsluttet en skinnevej, som støder til banen fra øst.

I Aalborg Privatbaners Tjenestekøreplan gyldig fra 3. juni 1956, side 26-27, er der mellem Gudumholm (km 20,6) og Louisendal (km 23,1) anført følgende:

21,8 Palsgaard (efterfulgt af en sort firkant). Jeg er ikke i besiddelse af TIB for Aalborg Privatbaner, så jeg kan ikke fastslå, hvad den sorte firkant betyder. Men den optræder på samme strækning også ud for Stranderholm, Lindenborg Aa (hvor der aldrig har været et sidespor), Randrup og Høgholt.

Nederst på side 26-27 er anført:

... Privat Sidespor (Cementfabrikernes Mosebrug) er beliggende mellem Palsgaard og Louisendal. Privat Sidespor (Randrup) er beliggende mellem Kongerslev og Bjerregaardene.....

Bemærkningerne er uændret gengivet i tjenestekøreplanen gyldig 26. maj 1968-31.maj 1969, men findes ikke i tjenestekøreplanen gyldig fra 15. marts 1943.

[image]

På side 76 i Signalpostens fotohæfte APB søndenfjords er billede 76 fra Randrup. Det øverste af dine to AHJ-billeder kunne godt være fra Randrup (taget i modsat retning af det i Signalpostens fotohæfte).

Min umiddelbare konklusion er at det øverste af dine AHJ-billeder er fra Randrup og det nederste er fra Palsgaard.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Struers lokomotiver 1890-1960
Struers lokomotiver 1890-1960

Fhv. trafikinspektør Georg A. Wienecke skrev op gennem 1990´erne i alt 34 afsnit om Struers lokomotiver. Wiencke var ikke den mest strukturerede person og han afsporede hele tiden med spændende anekdoter og oplysninger fra resten af Jylland.

Læs mere
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak