Hvor er billederne taget ? Del-svar: Kongerslev
Hej Thomas
Jeg er efterhånden rimelig sikker på, at det nederste billede med tipvognene og lokomotivet er fra Kongerslev.
Nedenstående udsnit er fra geonord.flyfotoarkivet.dk og viser et udsnit af Kongerslev i 1979.
Med rødt er indtegnet AHJ. Kongerslev/Aalborg ligger mod nord, Hadsund mod syd. Med grønt er indtegnet smalsporsbanen på billedet og med blåt er indtegnet fotografens nogenlunde placering.
Jeg har selv optaget en smalfilm i farver og med lyd samme sted i slutningen af 1970'erne eller lige i starten af 1980'erne. Desværre er smalfilmen (endnu) ikke overspillet til harddisk/dvd.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen