Hvad sker der lige i Skørping? (Trafikpolitik)
Rebild Kommune har nu henvendt sig til Trafikudvalget og gjort opmærksom på det uheldige i først at opgradere fra 120 km/t til 160 km/t (og i den forbindelse brænde 16-17 millioner af på en gangbro) for efterfølgende at opgradere fra 160 km/t til 200 km/t (og i den forbindelse skrotte den gangbro, som man kort tid forinden har brugt 16-17 millioner på)
Socialistisk Folkeparti har nu bedt transportministeren kommentere Rebild Kommunes henvendelse.Jeg er klar på et væddemål: Transportministeren svarer (om nogle dage), at han har forelagt sagen for Banedanmark, der har svaret, at en projektændring ikke kan gennemføres, fordi det vil forsinke såvel opgraderingen fra 120 til 160 km/t som opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t og fordi det også vil forsinke signalprojektet. Og det er jo et rigtigt embedsmandssvar.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre - uden at forsinke hverken det ene eller det andet. Det er udelukkende et spørgsmål om vilje/politisk prioritering. En midlertidig hastighedsnedsættelse fra 200 km/t til 160 eller 120 km/t inden timemodellen i øvrigt er indført, kan man leve med. Det er en lille pris for at få gennemført et godt projekt fra starten.
Nu kender vi Banedanmarks svar:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/484/svar/1123581/1351456/index.htm
Ret interessant: Som jeg læser svaret, siger Banedanmark, at man godt kan køre fra Aarhus til Aalborg på én time ved 200 km/t med en lokal hastighedsbegrænsning gennem Skørping på 160 km/t.
Så må man da håbe, at den løsning ikke skal vælges alt for mange steder.
Banedanmark henholder sig til at "Banedanmark har udarbejdet en indledende analyse, der viser, at det næppe bliver aktuelt at opgradere hastigheden gennem stationen udover de 160 km/t,der hidtil har været forudsat."
Den indledende analyse, bliver det nok svært at få Banedanmark til at diske op med; men nu må vi se, om ikke en eller flere af MF'erne med interesse i sagen, efterspørger analysen. De er i hvert fald blevet gjort opmærksomme på dens eksistens.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort