Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvad sker der lige i Skørping? (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/3 2014, 13:53 (3913 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Rebild Kommune har nu henvendt sig til Trafikudvalget og gjort opmærksom på det uheldige i først at opgradere fra 120 km/t til 160 km/t (og i den forbindelse brænde 16-17 millioner af på en gangbro) for efterfølgende at opgradere fra 160 km/t til 200 km/t (og i den forbindelse skrotte den gangbro, som man kort tid forinden har brugt 16-17 millioner på)

Socialistisk Folkeparti har nu bedt transportministeren kommentere Rebild Kommunes henvendelse.

Jeg er klar på et væddemål: Transportministeren svarer (om nogle dage), at han har forelagt sagen for Banedanmark, der har svaret, at en projektændring ikke kan gennemføres, fordi det vil forsinke såvel opgraderingen fra 120 til 160 km/t som opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t og fordi det også vil forsinke signalprojektet. Og det er jo et rigtigt embedsmandssvar.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre - uden at forsinke hverken det ene eller det andet. Det er udelukkende et spørgsmål om vilje/politisk prioritering. En midlertidig hastighedsnedsættelse fra 200 km/t til 160 eller 120 km/t inden timemodellen i øvrigt er indført, kan man leve med. Det er en lille pris for at få gennemført et godt projekt fra starten.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Erindringer fra stationen i Grindsted
Erindringer fra stationen i Grindsted

Aage Knudsen fortæller om dagligdagen som DSB-ansat på Grindsted station i 1960´erne. Læs bl.a. om ekspedition af rejsegods, rangering med brunkulstog, privatbanerne samt forskellige anekdoter fra det daglige arbejde med både gods og passagerer.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak