Kære Niels af Dragør m. fl.

Således opfordret tillader jeg mig "min månedlige afsporing", ved at komme med et par "anekdoter" fra Skelhøje, ANNO 1958. Som nyudnævnt afløsningstrafikassistent fra Herning pr. 1. maj 1958 blev jeg sendt på afløsning i Skelhøje for at "dække hullet" mellem stationsmestrene Jørgensen og Just. Det var, som billederne afslører, et særdeles hyggeligt sted, der "osede af landstation". På pakhuset var netop ankommet betjeningspanel og relæskabe til et "forenklet relæsikringsanlæg" samt materiel til ombygning af bomanlægget (de manuelle bomme på billedet), som indikerede, at nu stod Viborgbanen foran en modernisering og rationalisering for at hamle op med konkurrencen fra DSBs egne rutebiler. Stationens sikringsanlæg var af typen "Siemens & Halske" med centralbetjening af indgangssporskifterne. Stationen kunne omstilles til "stationspasser", da bomanlægget i sydenden blev fjernbetjent fra perronen. Toggangen var beskeden. En enkelt krydsning "ramte" stationen, hvis krydsningsspor lå adskillige km fra Viborg, og derfor var en af opgaverne "stationsbestyrelse". Stationspassertjansen og udvendig pladstjeneste blev varetaget af omtalte Sigurd Engedal, far til den senere kendte landsholdsmålmand i fodbold, Knud Engedal. Stationen blev ikke overrendt af kunder, så da jeg sammen med den navnkundige Sigurd Engedal blev enig om, at vi kunne benytte pausen mellem de to stationsmestre til en gang oprydning, blev "ledige stunder" brugt til en gang hovedrengøring og "arkivering" af unødvendige arkivalier. Aftenerne blev brugt til at se VM 1958 i TV på kroen.
Oprydningen bestod bl. a. i, at vi effektuerede den indkaldelse til Tarif og Regnskabsafdelingen af uge- og månedskort, som der var udsendt inddragelseslister på fra nævnte overordnede instans. Det gav en lille "efterepisode", som jeg skal søge at få indflettet senere. De dyre kort blev omhyggeligt registreret og talt, og resultatet indført med sirlig skrift på listerne. Hele molevitten blev pakket ned og forsynet med behørig plombering og indsendt, som foreskrevet.
Bomanlægget, som var fjernbetjent, gav en morgenstund anledning til en lille episode, som vi fik behandlet "sådan lidt med diskretion". En hestevogn - vist nok mælkevognen - kom lidt for tæt ind under bommene under nedrulning, og da hesten lidt forskrækket gik "baglæns" fik dens "skagler" lige fat i underkanten af bommens "nedhæng", hvorved det halve af bommen brækkede af. Vi skyndte os at tilkalde baneformanden, og han fik rigget en "forlængelse" af den brækkede bom i form af en granstamme til, så bommen kunne bruges nødtørftigt. Nogle dage senere blev bommen udskiftet med den rigtige reservedel. Baneformanden var enig i, at vi behandlede sagen med diskretion, især da jeg antydede, at "forringningen" vist var lidt for kort.I dag ville episoden nok have været omfattet af MOSH-systemet ("Melding OM Sikkerhedsmæssig Hændelse"), men den gang kunne man godt optræde lidt "pragmatisk", især hvis man selv "havde ørerne i maskinen".
Nå, jeg forlod den hyggelige station med de dejlige mennesker og de rige minder fra kroens TV i juni 1958.
Og så lige "efterepisoden" med de indsendte inddragne abonnementskort: En dag i eftersommeren 1958, da jeg i Herning havde sat mig i toget til Skjern for at rejse på afløsning i Tarm, dukkede i samme tog den tilsynsførende trafikinspektør for 8. trafiksektion, den navnkundige N. L. Nielsen, op. Han hilste lidt skævt, men jeg tænkte - idet jeg rejste mig halvt op og "knækkede imødekommende i hoften" - at det kan jo være, at det er mig, han vil snakke med. I første omgang satte han sig dog i det næsten tomme tog et par sæder fra mig, men jeg kunne se, at han sad og bladrede ivrigt i et bundt papirer. Pludselig sad han ved siden af mig, og jeg rykkede mig høfligt lidt, medens jeg tænkte:" Åh, nej, det er vel ikke den knækkede bom"?
Og så kom "hugget": Da De indsendte abonnements- og ugekort, da De var i Skelhøje, hvordan talte De da de indsendte blanketter op?. Æh, øh, jo jeg talte da omhyggeligt op og registrerede på de medsendte lister, inden vi pakkede og plomberede, og Sigurd Engedal overværede som vidne (det var jo værdipapirer, som først var noget værd, når de blev solgt). Kan det tænkes, at De har registreret på den måde, at De blot har trukket "laveste" nummer fra "højeste" og på den måde oplyst antallet af blanketter? Ja, øh, min hjerne arbejdede på højtryk, det kan jeg da ikke afvise (medens jeg desperat tænkte: "Havde det dog bare været den forb... bom, han "afhørte om").
Og så kom "afsløringen": Jo, for Tarif & Regnskabsafdelingen har ved gennemgang af de indsendte kort fra Skelhøje konstateret, at der manglede et ugekort mellem Skelhøje og Kølvrå til 7 kr! Et "kort" øjeblik "styrtede min verden sammen", men så mandede jeg mig op og sagde, idet jeg sikrede mig, at der ikke var "nogen" i nærheden:" Hr. trafikinspektør, De tror da ikke, at jeg vil gøre mig til bedrager for sølle 7 kr?"
Den mægtige mand fortrak ikke en mine, men sagde roligt:" Jeg indstiller, at optællingen af indsendte blanketter må være sket ved at trække laveste nummer fra højeste, og det må være årsagen til, at et ugekort til 7 kr er smuttet ved indsendelsen. Salg "uden for nummer" er nok ikke blevet bemærket ved kasseopgørelsen den dag, hvor kortet er blevet solgt, da der trods alt er tale om et beskedent beløb." Med denne beroligende afslutning forlod den mægtige mand toget i Skjern, og jeg tog med bævende hjerte videre til Tarm, der den gang var en stor landstation med både krydsningsspor og det hele, men heldigvis uden postekspedition, idet byen var stor nok til et posthus. Et par år senere blev jeg "kaldet til 8. trafiksektion" for at gøre tjeneste som "togvagt", hvilket den gang var noget af "det højeste", der kunne times en ung og fremstormende banemand - "med rene papirer".

Undskyld at jeg afsporede, men Niels .....

Bedste hilsener

Ove af Erritsø