Kære Uffe Pedersen,

Siden sidst, der var "liv" i dette emne, og hvor jeg lokkede min gode ven Jørgen Østergaard fra Historisk Samfund for Viborgegnen "med på tråden", har Jørgen sendt mig et par fotos med tilhørende beskrivelser, som jeg efter aftale med Jørgen nu indsætter her:

Skelhøje Station o. 1950 (arkiv: Jørgen Østergaard).

Om billedet skriver Jørgen Østergaard:

"Skelhøje st. ca. 1950. D-maskine fra Herning. Fra venstre en handicappet mand, Otto, i sin specielle kørestol, som han trak med armene i et spadegreb. Var til stede ved alle ankomst- og afgange. Ved siden af ham den lokale smed, Lauge Laugesen, der nok ventede en banepakke. På bænken min mor og søster Jytte (f. 1948). Foran ventesalen stationsforstander Jørgensen. Både han og hans kone, Harriet, er begravet på Dollerup kirkegård."

Billedet har bl.a. været gengivet i Ole E. Mogensens bog om banen.

Skelhøje (arkiv: Jørgen Østergaard).

Om dette foto fortæller Jørgen Østergaard:

"Billedet er taget fra 1. sal i "æ Tårnbøgning" og stik mod nord (mod Viborg) hen over min farbrors Shell tank, beliggende lige syd for det kryds i byen, der fortsat findes. Skråt nedenfra i billedets højre side kommer vejen fra syd (fra Frederiks), der ved Tatolbygningen (med de tomme butiksruder) til højre mødes med vejen fra Lysgård. Både fra syd og fra øst er der tale om bakker ned mod krydset, i dag døbt hhv. “Bakken” og “Lysgårdvej”. Overfor med hjørneindgang og en sort vogn parkeret langs med, lå Brdr. Duch’s købmandsforretning. De havde på den modsatte side af gaden en Esso benzintank (skilt med hvid stander - selve pumpen ses lige bag masten til farbrors lampe med de to neonarmaturer). Næst efter købmanden kommer et toetagers hus med lyst tag. Ud over et antal lejligheder var der i stueetagen en skotøjsforretning og længst mod nord en slagterbutik, ejet af slagtermester Ingvar Rasmussen, der også ejede hele ejendommen. Efter denne bygning er der et hul frem til næste hus (med kvist) hvori fandtes en herrefrisør og en ligeriforretning, ejet af Sigurd Engedahl (far til Knud. Familien beboede privat på 1. sal). I det hul mellem de to ejenmdomme gik sporet fra slagterhuset, der lå uset til højre, ca. 100 m fra gaden. Sporet, der desværre ikke kan ses (det var nok altid fyldt med grus og sand) krydsede her vejen og gik ind i banearealet til venstre ved det lyse (ubegroede indhak, der ses lige til venstre for de to armaturer til Shell-tanken. Her burde drejeskiven kunne ses, ville jeg mene). Sidesporet fra det hovedspor på Viborg-Herning banen, der lå nærmest stationen (der anes bag den høje elmast og de høje træer på en jordvold) der fører til drejeskiven kan i hvert fald ses kommende fra nord – tilsyneladende endende i ingenting.
Og mest morsomt: Til venstre for Esso-skilt masten, til højre for den store elmast, ses grøften, der fører ind i de store betonrør, vi drenge brugte som indgang til drejeskiven. En adgang, der jo ikke måtte bemærkes af baneformand Jensen, hvis ledvogterhus lå (og fortsat ligger) på en høj bakke til venstre udenfor billedet og som oprindelige bevogtede den overskæring, hvis bomme ses lodret til venstre i billedets midte.
I dag er vejen mellem købmanden og hans benzinpumpe spærret af så der er dannet et torv “Gletchertorvet”. Adgangen dertil – og til den videre vej mod nord midt i billedet – sker ad en indkørsel til venstre ud af billedet og derefter til højre ind igen, idet vejen gennem bommene på venstre side af banearealet fører (og førte) videre mod nord til Dollerup og Viborg. Hovedgaden midt i billedet er derfor ikke længere gennemkørselsvejen (der er heller ikke længere forretninger, station og hotel) – trafikken drejer skråt til venstre over den nedlagte bane (nu Alhedestien) og videre mod nord ad Viborgvejen. Det meste af billedets baneareal – undtagen nævnte stiforløb – er i dag bebygget. Lige ud for stationen (der er revet ned) findes dog et legeareal, hvor der stadig er perron og en afstandssten. Det er de sørgelige rester af Skelhøje som stationsby."

Min gode privatbanekollega, Ove Nygaard HHJ, som også skriver her i forum, repræsenterede Statsbanerne som afløser på Skelhøje Station i 1½ måned i 1958 mellem stationsmestrene Jørgensen og Just. Måske Ove vil berette herom?

Bedste hilsener
Niels