Ja, tænk engang, hvis de to togstammer, nøjagtig som i går, havde været fyldt med rejsende! Ridserne på materiellet havde nok været de samme, men der nok gået det meste af et døgn, inden man så ville have fået kørt eller fløjet materiellet væk, for eksperterne i Havarigruppen ville velsagtens kunne forudse en masse yderligere uheld med de lidt ridsede stammer, hvis de for tidligt blev bortrangeret. Og så alle de rejsende, hvoraf nok kun et par håndfulde overhovedet ville opdage, at togstammerne var kommet en smule for tæt på hinanden. Krisehjælp til alle de rejsende i de to togstammer som et minimum; formentlig også tilbud til de rejsendes familier om krisehjælp. Tillige betalt hotelophold inden videre transport næste dag efter den traumatiske oplevelse og mere af samme skuffe!

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg syntes at det er et meget større problem, at vi spilder vores tid på at vente med at flytte skidtet, end at der bliver sat et par psykologer i arbejde.
Akedemikere skal vel også have lidt at lave ind i mellem?
I de fleste tilfælde går jeg også ud fra, at det er et _tilbud_ om psykologhjælp. Folk bestemmer vel mere eller mindre selv om de vil misbruge samfundets tid og penge på den slags...