CSX på fugtige skinner (Er der for meget bureaukrati i DK) (Trafikpolitik)
Jeg sidder og kigger lidt rundt på Youtube, og faldt over en video fra USA, hvor de rangerer nogle vogne hen over et mildest talt misligeholdt spor.
Det fik mig til at tænkte på hele polimikken om Tønder - Tinglev og Grindstedbanen.
I USA er der jo en del mere gods, og også en del baner der lever af gods, mens persontrafik ind i mellem kan virke lidt sekundært, da de fleste alligevel flyver.
Jeg kender ikke deres regler, men umiddelbart virker det som om, at man nemmere kan 'slippe af sted' med lidt af hvert derovre.
Den anden dag kiggede jeg på rapporter fra havarikommisionen. Der var blandt andet en rapport, hvor DB Schenker havde kørt af sporet på vejle havn i snevejr. Sne og grus havde blokeret et entunget sporskifte, og de kunne selv trække vognen op på skinnerne igen. Var det virkeligt nødvendigt med en rapport for det, eller kunne man have nøjedes med at indberette til baneafdelingen at det sporskifte skulle efterses?
En anden rapport drejede sig om en afsporing af Lollandsbanens IC2 tog, da man havde ændret på motor ophænget, så bundpladerne sad lavere end sneploven, og dermed virkede som en ekstra sneplov, inde midt under vognen. Bundpladerne blev kørt af, og en af bogierne afsporede 3. gang de passerede stedet. Det er selvfølgelig et problem, at der er en konstruktionsfejl på et IC2 sæt, men som jeg læste rapporten, var det kun LJ's sæt der havde fejlen. Er det så nødvendigt at andre end LJ's værksted kigger på sagen?
Derudover var der selvfølgelig også det lille ranger uheld i går, hvor to tog stødte sammen med lav hastighed på København H. Som jeg læste det, var den maksimale skade nogle ridser på et tomt IC3 sæt. Var det virkelig nødvendigt at spærre to spor på en af Danmarks værste knudepunkter i flere timer på grund af det? Eller kunne havari kommisionen måske have kigget på de ridser ude på Belvedere i stedet?
Ind i mellem virker det som om at man er lidt for glade for cirkulærer og reglementer, og glemmer at der faktisk skal penge igennem systemet også. Sikkerhed er vigtigt, ingen tvivl om det. Men det virker altså også som om at man kan bruge lidt for meget tid på havari kommisioner, samtidig med at passagererne render forvirret rundt på perronerne, fordi deres tog er aflyst eller omlagt. Hvor mange penge spilder man, samfundsmæssigt set, på at folk kommer for sent om året? Hvis det var et mål, ville privat billisme og motorveje selvfølgelige også bandlyst, men det er en anden diskussion, som jeg nok ikke tror vi behøver tage her.
--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK