Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Railcare Danmark. (Generelt)

af Steff, 13/3 2012, 21:20 (4647 dage siden) @ BlackThorneDK

Go´aften Jacob.

Der er vel ikke noget galt i Køkkenbords operatører. Mig bekendt har de fleste store virksomheder i Danmark startet på et køkkenbord i Svendborg, Billund, Bjerringbro, Nordborg...
Inden for Jernbane branchen er det selvfølgeligt lidt svært, 'lige' at starte op, da der jo skal en del kapital til, selv om man bare skal købe lokomotivet, for at starte. Det er rart når tingene ser ud, ligesom 'hos de store', men ind i mellem må man også erkende, at der skal penge i kassen...

Næ, det har du da skam helt ret i, ikke et ondt ord om køkkenbordets fortræffeligheder. Det kan (så vidt jeg husker;-) ) bruges til mangt og meget. Men som du også selv skriver, er det jo en noget anden kapital der skal til. Dertil så know-how, tilladelser og ikke mindst faste installationer, der er nødvendige som jernbaneoperatør. Og alt andet lige, bliver det jo nische opgaver i et - her i Europa - temmelig reguleret marked med kæmpestore kapitalinvesteringer bag både det infrastruktur- som det operatørmæssige. Så du skal være langt over middel for bare at tilkæmpe sig en nische og ikke mindst fastholde den. Og i denne verden er der ikke tid (penge) til bare en svipser eller fejl og man er ude. Så resultatet har jo også været, at mange af de omkring årtusindeskiftet startede småoperatører har "slukket af". Og det er vel også OK, uagtet hvilken politisk holdning man så end ligger for dagen, ikke sandt?

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak