Kære Thomas!

Liberaliseringen af de danske baner gjorde det muligt, at andre kunne køre og byde ind på opgaver. Det medførte bl.a., at der skød mange små (undskyld udtrykket) ”Køkkenbordsoperatører” op, hvor ejerne så en mulighed for en hurtig profit med nicheopgaver. Det vil sige opgaver, hvor man ikke forventede de store operatører ville byde ind eller hvor man qua sin størrelse, kunne byde billigere.
Til dette formål opkøbtes en hel masse overkomplette maskiner fra både stats- som privatbanerne og derfor også i forskellig stand. Dette sammenholdt med udgifter til personale, gør det dyrt bare at holde dagligdagen kørende. Dette betyder også, at nogle opgaver kan der ikke bydes på, eller at udbyderen fravælger en operatør, bl.a. ud fra kriteriet om forsyningssikkerhed. Altså bl.a. være tilstede 24-7-365 og med den fornødne reserve. Og så begynder det at bide sig selv i halen m.h.t. vedligeholdelse, her også den udvendige.
Der er vel for pokker en årsag til at de store små- og store operatører på landevejene og skinnerne gør det til en dyd at deres materiel er præsentabelt. Hvis tingene ser ordentlige ud, forventes det også at det virker ordentligt og at det er en kvalificeret operatør. Det er vel den menneskelige tankegang. Og derfor også ganske naturligt det modsatte, med mindre man ønsker ”lej et lig” og hvor forsyningssikkerheden ikke er i højsædet. Men derfor også billigt, hvis man vil løbe den risiko.

Der er vel ikke noget galt i Køkkenbords operatører. Mig bekendt har de fleste store virksomheder i Danmark startet på et køkkenbord i Svendborg, Billund, Bjerringbro, Nordborg...
Inden for Jernbane branchen er det selvfølgeligt lidt svært, 'lige' at starte op, da der jo skal en del kapital til, selv om man bare skal købe lokomotivet, for at starte. Det er rart når tingene ser ud, ligesom 'hos de store', men ind i mellem må man også erkende, at der skal penge i kassen...