Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Til de færgekyndige (+ 3 fotos mer') (Generelt)

af Niels Munch, 4/2 2012, 14:02 (4677 dage siden) @ Niels Munch

Jeg skylder at nævne, at M/F Spodsbjerg lige havde sejlet familien og vores bil til Lohals fra Korsør; en fin sejltur, jeg kun har prøvet én gang .....

En anden "éngangstur" var med færgen fra Lundeborg til Lohals. Min daværende forlovede og jeg var på ferie i "min barndoms sommerland" og tog færgen til Langeland med vore cykler.

Som lille feriedreng i Vejstrup tog vi under tiden DSBs "Lundeborg-bilen", havde madkurv med og badede på den fine strand i Lundeborg nord for havnen. Lundeborg - i dag en lystbådehavn - var dengang en idyl med fiskerbåde og Lohals-færge. Foruden det velassorterede iskagehus (Hesselager-Is) gjorde det store havnepakhus, der er fredet, indtryk på mig.

[image]
Lundeborg Havn i august 1968 (nm).

[image]
Lundeborg, Havnepakhuset august 1968 (nm).

[image]
M/F Lundeborg, salonen august 1968 (nm).

Beklager kvaliteten af interieurbilledet. Min forlovede og jeg - med vore cykler - var de eneste rejsende med færgen på denne tidlige formiddagstur. Den videre cykeltur gik over Rudkøbing og de nye broer til Svendborg Station, hvor vi indskrev vore cykler som rejsegods tilbage til Buddinge (!). Selv fulgte vi efter et par dage senere .....

Nå, nok så interessant er jo Lundeborg-Lohals færgefartens historie, læs bare her:

http://www.svendborghistorie.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=26...

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak