Til de færgekyndige (Generelt)
Det er forholdvis nemt for en skibskyndig. Stedet er med nogenlunde sikkerhed Lohals på toppen af Langeland. Passagerskibet er Sydfyenske Dampskibsselskabs dampskib Mjølner, bygget 1930 af Svendborg Skibsværft, og årene fra 1955 til 1970 sejlede på ruten mellem Korsør og Lohals. Skibet var et passagerskib, men havde dog plads til 23 personbiler (derfor holder de klar på kajen), som kom om bord via en sideport. På vogndækket var der en drejeskive så de kunne vendes under lastning eller losning. Sidste tur på overfarten udført Mjølner 30 maj 1970 kl. 16:00 fra Korsør. Et par måneder senere blev skibet solgt til Trieste i Italien og sejlede for egen kraft til Italien for at blive restaurationsskib. Salgsummen var 295.000 kr. Det er mig uklart hvad der skete med skibet og hvornår. Fakta er, at det ikke længere ligger i Trieste. Men ofte er det sådan at ikke skibskyndige, som købet skib glemmer vedligholdelsen og efter 20 år langs kaj er der som regel ikke mere tilbage og det hele må skrottes.
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk