Udkørselssignaler på landstationer (Generelt)
DSB udgav i 1938 en bog om Oddesundbroen. Den hedder slet og ret ”Oddesundbroen”, og et lokalt bibliotek burde kunne skaffe den.
De sider, som er relevante i netop denne sag, er 35 og 41, som jeg har scannet og lagt på Nettet som www.landsvig.dk/58/Oddesund35.png og www.landsvig.dk/58/Oddesund41.png
Desværre står der ikke noget om, hvordan afhængigheden med U-signalerne i Oddesund (Nord) er opnået.
Jeg har lidt svært ved at se et blokapparat i forbindelse med ”et foran Ekspeditionsbygningen opstillet Centralapparat” – hvilket vel er en svingbuk eller en trækbuk.
Det sydlige signal, formoder jeg, er et daglyssignal, for ”Manøvrehuset” ligger nord for broklapperne, så det ville være sin sag med et wiretræk.
Hvad det oprindelige spørgsmål angår, mener jeg at have læst engang (men jeg kan ikke huske hvor), at der skulle være udkørselssignaler, hvis strækningshastigheden var over en vis størrelse, eller hvis banen delte sig i flere strækninger.
Og jeg har da set fotos fra nordenden af Høng, hvor der var to udkørselsvinger på én mast for DSB, men vist ingen for HTJ – hvorfra man jo heller ikke kan køre mod Gørlev.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig