Udkørselssignaler på landstationer (Generelt)
Hvordan var det nu lige med alt det, man lærte på Jernbaneskolen for 55 år siden.
Årsagen til udkørselssignalerne må vel være den manuelle linieblok, der vel var på en sådan hovedstrækning. Jeg har aldrig gjort tjeneste i 2. distrikt, men må sammenligne med sjællandske vestbane, der i 1950´erne havde (også havde). Større station, mindre station -- for at have et signal at blokere efter at et tog var kørt ud af stationen, ud på strækningen, var der nødt til at være -mindst- eet udkørselssignal. Dette udkørselssignal skulle så -ved togafgang- kombineres med noget andet, f. eks. et udkørselssignal for hvert spor, således at togpersonalet (togfører/lokofører) kunne se, hvilket af de to afgangsspor på stationen (f. eks. spor 1 og 3 den ene vej og spor 2 og 3 den modsatte vej), der var afgang fra.
Hvilken type sikringsanlæg var der på stationen / hvilken type linieblok var der på strækningen. Også disse forhold griber vel ind, når det samlede anlæg skulle etableres.
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=soro-station
Hej Erik V. Pedersen.
Se mit svar i denne "tråd". Som du kan se, har jeg gjort tjeneste i 2. distrikt - og i 1. distrikt for den sags skyld også. Der var ikke manuel linieblok på strækningen, bortset fra Vejle H - Fredericia og den særlige automatiske linieblok Hasselager - Århus - Hasselager, som jeg berører i mit svar. Og du kender ganske givet begrebet "gradvis gennemkørsel", som jeg nævner.
Som idag kom de "fine" ting også først på Sjælland i gamle dage. Om det samme var/er tilfældet med personalet, lader jeg andre dømme om. Det blev sagt, at der var stor forskel på 1. og 2. distrikt.
Hørning havde iøvrigt overhalingsspor og automatisk stopfald på I-signalerne. Stilling havde alene de to gennemkørselsspor og ikke automatsk stopfald på I-signalerne. Det skulle man lige huske, når man som afløser havde tjeneste på de to stationer skiftevis!
Bedste hilsener
Ove Nygaard