Skitog (Generelt)
Hej
Hvis det er jer selv der skal bruge en bil i februar måned og ikke resten af året vil i så have en bil til at stå og bruge penge på vedligehold !!!!!!!Og hvis du forventer at du skal have en ny bil, bliver den repareret efter alle kunstens regler uden skelen til omkostninger lige til den dag du afleverer den til skrothandleren!!!!!!!!!!!!!!!
Hvis du kan svare ja til disse to spørgsmål, er jeg rigtig meget gladfor at du ikke er chef for DSB
Mvh
Bent
Med fare for, at denne tråd bevæger sig ud på et sidespor og måske endda bliver helt "religiøs", vil jeg lige påpege, at det som implicit efterlyses i denne tråd ellers er en meget udbredt forretningsmodel.
Selvom kapacitetsoptimering måtte være idealet for enhver virksomhedsejer, så er virkeligheden ofte ganske anden - især når man direkte har med mennesker og deres vaner/luner/forbrug at gøre.
Her er det ofte nødvendigt at have kapacitet til rådighed, også selvom den ikke altid bliver udnyttet 100 %.
Dette gælder f.eks. hoteller, campingpladser, fængsler, sommerlande (som desuden har lukket en del af året), turistbusselskaber, landbrug/maskinstationer (f.eks. bruges såmaskiner og mejetærskere kun nogle få uger om året, ikke ?), taxavognmænd, osv. osv.
Og sørme om ikke at togene kører efter "stiv" køreplan med f.eks. timedrift, også selvom toget måske "kun" er halvfuldt ved afgang fra udgangsstationen, mens det undervejs er mere end 100 % belagt, men igen halvtfuldt ved ankomst til endestationen.
Hvis ens udgangspunkt er, at intet andet end en 100% kapacitetsudnyttelse dur til noget, så er der godt nok ikke mange brancher, man kan drive forretning indenfor - end ikke ved masseproduktion på samlebånd (f.eks. fremstilling af biler, mobiltelefoner, etc.) kan man kalkulere med 100% kapacitetsudnyttelse hele tiden, for her spiller salgstal, trends/modeluner, konkurrence, etc. jo ind.
Så (især) når man har med brancher med sæsonudsving at gøre, så gælder det om at tjene pengene, når det går løs, sådan at man har noget at leve af resten af året. Spørg lige restauratørerne i f.eks. Skagen om dét.
Men din tankegang overrasker mig ikke - i et land, hvor krejlerkulturen og discounttankegangen øger snæversynet og ikke ligefrem gør verden (Danmark) til et bedre sted at være.
Og så kan man jo godt trænge til at komme på (ski-)ferie, ikke ?. Og gerne med tog - hvor selv bedagede (men nyrenoverede) B-vogne i komfort overgår selv den allermest "komfortable" bus.
Og så tilbage til emnet...
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen