OT: Øresundstog Litra ET - 25 kW og 15 kV (Jernbanen i dag)
Der er jo i øvrigt også vekselsporsdrift på Storebælt.
Og det hænder i ny og næ, at det benyttes til at overhale forsinkede IC 8xx/9xx-tog med Lyntoget - eller godstog for den sags skyld.
Den mest underlige tur jeg endnu har haft på vekselspor, var en tur fra Roskilde til Høje Tåstrup.
Vi kørte fra Roskilde samtidig med et andet IC3 sæt, og fulgtes ad med 170km/t et godt stykke vej mod Høje Tåstrup.
Jeg kiggede på min GPS en ekstra gang, da jeg så ud af vinduet. På den ene side stod verden stille og på den anden side forsvandt den med 170 km/t :)
--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK