Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Direktør stopper (Generelt)

af KimC, 24/10 2011, 14:45 (4780 dage siden) @ Per Hauberg

Måske man i Sølvgade skulle tage et kik i gamle personaleakter, og finde en lille flok, som er startet som trafikelever, og gøre knæfald for disse.
Så kører selv DSB på skinner i løbet af få år ! - Ikke mindst, fordi disse rigtige jernbanemænd vil påpege nødvendigheden af at bruge energien på at køre tog i Danmark frem for andre steder, -og bruge et stort eengangsbeløb på at købe tog i Danmark. -Gennemprøvede køretøjer, som vil kunne holde distancen og fungere fra dag eet.

Den person får en række problemer at løse:

-Overbevise politikerne om at der skal investeres miliardbeløb i materiel - samtidigt med at man har reelt nyt materiel til milliarder stående som ikke kan bruges, og næppe heller kommer til det.
Hvis jeg var politiker ville jeg være meget betænkelig ved at bevilge penge til nye tog til DSB, vel vidende at vi om 10 år ville risikere en "IC6" skandale.

-Finde gennemprøvede tog til strømsystemet 0kV 0Hz som jo er udbredt her i landet, tog der også/især kan trafikere hovedbaner, den bliver svær. Man kan nok finde noget der kan køre på 25kV 50Hz, det er bare ikke der materielmanglen er størst. Og beslutningen om at hænge flere forlængerledninger op er altså ikke truffet. Der findes hensigtserklæringer, men selv om man begynder nu vil der gå mere end et par år før et elektrificeret jernbanenet kan aflaste de skrantende dieseltog.

Derudover vil denne direktør stadig stå med transportministre med kortere holdbarhed end en flaske mælk, lukkede pengekasser, og en virksomhed der er kørt temmelig fast i designforfængelighed, koncepter og "sådan har det altid været".

Det kræver god arbejdslyst, og evner som man ikke finder i DSB. En peson med de evner ville ganske enkelt ikke kunne holde ud at arbejde i den virksomhed.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak