Opdeling af forummet? (Generelt)
Der er nu (heldigvis) så meget gang i Jernbanen.dk´s forum, at det ind imellem kan være svært at følge med. Enkeltindlæg i en tråd drukner ofte i en byge af indlæg i en anden tråd.
Det virker også som om, at der er en opdeling i brugere, der interesserer sig for gamle dage og brugere, der interesserer sig for nutiden.
Er løsningen at opdele forummet i to dele (historisk og nutid)? Fordelen er, at brugere, der diskuterer numre på gamle skæve godsvogne, ikke bliver rodet ind i diskussioner om løsningen på DSB´s problemer i al fremtid.
Ulempen ved en opdeling er, at vi risikerer, at det ene forum går i stå på grund af for lidt interesse.
Hvad synes du? Lad os bruge denne tråd til at diskutere for og imod, og om 24 timer låser jeg tråden igen. Det er ikke nok at skrive, at du synes det ene eller det andet - det skal begrundes!
Jeg vil i mellemtiden finde et afstemningsværktøj, som vi kan bruge, hvis det er det, der skal til.
--