Tre frontlanterner på brunt S-tog (nu også Mo) (Generelt)
God aften!
Der var 13 MO vogne, som blev forsynet med en tredie lanterne. MO 1821 - 1826 samt MO 1833 - 1838, som jo havde værkstedsområde i 2. distrikt, blev i ca. midten af halvtredserne forsynet med en tredie frontlanterne, så du kunne køre i Tyskland. Da den sjællandske MO 1815 i midten af tredserne var til storrevision og modernisering på cvk. Kh, blev den også forsynet med en tredie frontlanterne; tillige blev der påmonteret en ekstra vinduesvisker ved frontruden til venstre for frontdøren, af hensyn til lodsen. Det blev dengang kørt nogle forsøgskørsler fra Kh til Berlin med MO 1815 og hhv. to og tre vogne på slæb, men det kneb med at holde køreplanen, så forsøget blev opgivet.
Det brune 1. lev. S-togs motorvogne MM 718 og 732 blev fra så vidt jeg ved fra starten udstyret med to ekstra lanterner på fronterne. De to ekstra lanterner var blot gule slutlygter, som blev indrettet til kun at kunne vise hvidt lys. På et tidspunkt blev disse plasticlanterner udskiftet med rigtige kobberlanterner og derfor forsvandt holderne til styrekablerne under førerpladserne samt bogstavviseren mellem frontruderne for at give plads til disse helt malplacerede frontlanterner!
Venlig hilsen
Jens Møller