Ombyggede CLS styrevogne eller.... (Generelt)
Mange tak for et meget informativt indlæg om driftsmateriellet på Hareskovbanen.
Jeg brugte faktisk langt de fleste af mine lommepenge som 10-12 årig på at køre frem og tilbage med banen fra Bagsværd til Farum, og så hele vejen ind til København L og hjem igen.
Med tiden var der specielt éen bestemt togfører der bemærkede min interesse, og til sidst endte det med, at jeg nærmest rutinemæssigt spadserede ud i førerrummet i CLS'en i Farum. Lokomotivførerne skiftede, men den pågældende togfører kørte nærmest fast på turen. Når jeg var med var det næsten kotyme, at jeg betjente fløjten ved "Giv Agt" skiltene ved de forskellige ubevogtede overgange
Jeg husker egentlig ikke, om vi nogensinde præsenterede os ved navn, men jeg er sikker på jeg husker, nu for efterhånden mange år siden, at jeg så den selvsamme mand (er jeg næsten 100% overbevist om) afmønstre fra en IC3, under behørig afskedssalut med blomster og alting, efter 50 (halvtreds) år ved DSB, i et indslag på TV-avisen.
Dengang mærkede jeg mig desværre heller ikke navnet, men er som årene gået blevet ked af, at jeg aldrig fik sagt pænt tak, eller i det mindste mærkede mig mandens navn. Kunne du måske give mig et tip om hvem det kan have været?
Det er vel trods alt begrænset hvor mange som holder i 50 år ved samme virksomhed.