Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gl "stations"bygninger og kiosker/pølsehuse (Generelt)

af Steff, 30/8 2011, 15:06 (4834 dage siden) @ gamle ole

Godeftermiddag Ole og I resterende pølsespisere:-) !

Jeg havde da nok ALDRIG tænkt på, at jeg skulle skrive om pølsevogne i.f.m. jernbanen og jernbanehobbyen. Meeeeen, nogen sammenhæng er der nu søreme alligevel.

På Klampenborg station i midten af 1960´erne, kunne man som ”tjenstgørende” – i dette tilfælde slibe rust på DJK vogne hele eftermiddagen og sidst på lørdagen eller var det søndagen, få lov at være ”køremand” under OPSYN og opformere S-togsstammer – købe pølser (var der andet?) med rabat i kiosken på perronen. Se, SÅ var man en vigtig person i forhold til de fuldt betalende (ikke fulde betalende, som senere på aftenen var i flertal).
I samme periode besøgte man pølsemanden på Maribo station om aftenen efter endt tjeneste eller når man skulle hjem søndag. Men det var helt for egen regning.
I slutningen af 1960´erne var det DSB restauranten på Varde station, der fik et hurtigt besøg, når man var ankommet med ”newelgrisen” fra Oksbøl og skulle skifte til Esbjerg for at få ”Englænderen” hjem. To røde og et brød på en tallerken. Stort indhug i lønnen på 42,- kr.! Skiftet eventuelt til Lyntoget på færgen gav også mulighed for lige et par røde inden København.
Lidt senere var et par pølsevogne på Rådhuspladsen ”bank”, hvis soldaten ikke havde penge til en natbus. Stamkunde, mon ikke!
Menge år senere blev det til et fast ritual ”at dinere ved restaurant fodkold” når Torben A og jeg var på ”fotosafari” i det jyske. Struer have faktisk rigtig gode ristede!! Og da vi har fotograferet en del, må der omvendt proportionalt have været et større indtag af sortimentet. Føj, i en midtjysk by fik man Italiensk salat på sin Hot-dog; ”A troede du war lokal”! Så man skulle være opmærksom!!!
Da toget var blevet en nødvendighed arbejdsmæssigt, var der desværre ofte tid til en ”hapser” (opfundet af DSB kiosker!!) på perronen, nogle gange mange, især i midten af 1990´erne med køreplaner, der mere var hensigtserklæringer!
Nu synes lægen at animalsk fedtindtag skal minimeres, men jeg SNYDER gør jeg, så sandt som jeg hedder Steff, et ”pølsenavn der forpligter” fra Gedser til Skagen…..
[image]
En pølsevogn fra et af de nu forsvundne firmaer, her DANKOF, der havde de BEDSTE "frokost/knækpølser" synes jeg. Rådhuspladsen i slutningen af 1960´erne. Foto: Reklamefoto, ukendt.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak