Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er en nødbremse, far? (Generelt)

af fætter.guf, 29/8 2011, 09:05 (4836 dage siden) @ Flemming

Hmm, har gennem årene prøvet at blive nødbremset et par gange, og har i øvrigt selv været nødt til at trække i håndtaget :-|

En oplevelse står dog stadigvæk lysende klar.
Sidste skoledag i København ender altid på bakken, med mere eller mindre fulde teenagere.

Sådan en dag i 90`serne var jeg fører på et 2G s-tog fra Klampenborg, og havde fornøjelsen at transpotere ungerne hjem.

Selvfølgelig nåede jeg knap ud af stationen, før nødbremsen blev trukket. På sådan en 8 vognsstamme var det naturligvis i bagerste vogn, så jeg måtte ned i skærverne og gå den lange vej tilbage.
Undervejs kunne jeg hører festen i de øvrige vogne, døre blev flået op med ordrene: "Hva sker der togmand?"

Da jeg endelig kom op i den bagerste vogn, var fløjten på taget det eneste man kunne høre. Der var tavst som i graven inde i vognen.
Indtil en pige højt sagde "Det er denne her der er trukket, og vi ved det godt" Drengene omkring hende havde mere end travlt med at se allemulige andre steder hen.
" Ja fint nok, " svarede jeg, " men vi skulle gerne videre, så... "
" Ja, " svarede pigen, " det ved vi, og det kommer ikke til at ske igen!!! "

Aha, de herre havde fået jorden største skideballe, ingen grund til at gøre mere ved det, jeg satte nødbrmesen tilbage, vandrede tilbage til førerummet og havde en problemfri tur resten af vejen ind mod byen :-D

Hilsen Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Veterantog kalenderBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak