Hvad er en nødbremse, far? (Generelt)
Okay: Ingeniørgrebet har jeg ikke hørt om tidligere, men jeg forstår, at det har / havde væsentligt mere format end de tingester, vi passagerer får lov til at kigge på.
Det, som undrede mig i Freiburg, var, at vi standsede forholdsvis blidt.
Som jeg har læst teorien opfatter jeg det også som et "hul", der tømmer hovedbremseledningen totalt - via en fløjte, som afslører, hvilken vogn det er galt med. Trykfaldet udløser så styreventilerne, og hjælpeluftbeholderne skulle i den situation sende hele deres indhold ned på stemplerne i bremsecylindrene og - troede jeg - nærmest blokere hjulene.
Men det gik altså stille og roligt, og der var ingen plane flader på hjulbandagerne bagefter.
Det kunne selvfølgelig være interessant at prøve eksperimentet ved højere hastighed, men dels er jeg blevet for gammel til den slags narrestreger, og dels skulle det vel helst ske i en stamme af de gamle A og B-vogne for at kunne sammenligne effekten korrekt. Så chancen er vist også forspildt - politisag eller ej...
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig