Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nogle spørgsmål om signaler og sikringsanlæg + nyt spørgsmål (Generelt)

af KimC, 5/8 2011, 13:44 (4863 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Og når vi nu er i gang med dette emne:

6) Jeg har hidtil været af den opfattelse/i den vildfarelse, at man ved at kigge på et I-signal, kunne udlede, om stationen var forsynet med et udkørselssignal jf denne sætning:

Og da der kun er tre lanterner i indkørselssignalet, må det være en station, som ikke havde noget udkørselssignal

Meningen med den gule lanterne er jo oprindeligt at kunne give indkørsel med forskellig hastighed.
Således vil én grøn betyde indkørsel i "hovedsporet" med den maks hastighed som gælder for strækningen på det sted.
Hvor gul over grøn vil betyde at man kommer ind på et krydsningsspor, og at hastigheden er lavere end den ellers på stedet gældende. Hvis der på et I signal er en rund rød tavle med hastighedsangivelse, der ligner dem der står ved vejene, så er det den hastighed der gælder når man har indkørsel med gul lanterne.
Ellidshøj er så vidt jeg husker udelukkende togfølgestation, og der er kun en togvejsmulighed fra pågældende I signal. Derfor er der ikke brug for at kunne angive lavere indkørselshastighed, og så mangler den gule.

I dag er den generelle opfattelse at I signaler altid skal være udstyret med en gul lanterne, og sådan bliver det også oftest lavet ved ombygninger og sporarbejder hvor der alligevel skal gøres indgreb i sikringsanlægget.

De stationer der ikke har nogen gul lanterne i I signalet findes oftest på sidebaner. Jeg kan her fra hukommelsen (uha, pas på!) nævne Skærbæk og Bredebro, samt Gråsten før ombygning til fjernstyring. Disse, og andre stationer på sidebaner er i reglen ikke ret lange, og derfor er indkørselshastigheden alligevel så lav at der ikke er vundet noget ved at kunne bruge højere indkørselshastiged i hovedsporet. Der er ofte en sammenhæng med at der på den slags strækninger traditionelt ikke har været etableret U signaler.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak