Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Direkte forbindelser: Fup og fiduser (Jernbanen i dag)

af KKLD, 4/1 2022, 23:03 (1055 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I anden anledning faldt jeg over denne forside på en DSB-køreplan. Forsiden har vistnok set sådan ud i en årrække. Når jeg kigger på den, får jeg som forbruger indtryk af, at man med DSB InterCity og DSB InterCityLyn kan komme mange steder hen, og jeg kan kun få det indtryk, at der er tale om direkte forbindelser. Men nej: Det er rent fup og fiduser: Der er ingen direkte tog til Frederikshavn - man skal skifte i Aalborg. Der er ingen direkte tog til stationer mellem Langå og Struer - man skal skifte i Aarhus eller Langå. Der er ingen direkte tog til Thisted - man skal skifte i Struer.

Nu vil nogen så indvende: Der står ikke noget på forsiden om, at der er tale om direkte tog. Nej, svarer jeg så: Men hvorfor er f.eks. Bramming-Tønder, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Herning eller Herning-Skjern så ikke tegnet ind og medtaget i køreplanen? Med skift kan man jo også komme til de strækninger.

Man pynter sig med lånte fjer.

Med uvenlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Har der overhovedet kørt direkte tog fra København H til Frederikshavn?
Ville det give mening at køre direkte tog fra Helsingør til Frederikshavn? Det er vist den længst mulige strækning i DK. Så er der færre der skal skifte?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak