Hvorfor er DSB så vatter i IC4 farcen (Trafikpolitik)
En ret væsentlig årsag til at man holder fast i IC4 er nok den simple, at vi taler om en kontrakt til flere milliarder, eller hvad der svarer til et års budget for en dansk gennemsnitskommune. Hvis man er bare lidt ansvarlig, smider man altså ikke så mange penge ud af vinduet for efterfølgende at bruge et tilsvarende beløb på en ny type tog, som ingen aner om kommer til at fungere bedre. Og dertil kommer at Ansaldobreda nok skal vide at sagsøge for kontraktbrud ,ligesom enten de eller DSB kommer til at stå med et antal mere eller mindre færdige tog, som næppe nogen gider købe.
Alternativet, de dieseldrevne ICE-TD er skam fine tog, men de 19 af slagsen der er bygget rækker altså ikke ret langt. Erstatte de 83 IC4 eller de 96 IC3 er i hvert fald helt udelukket. Nybygning skal du heller ikke sætte næsen op efter. Typen blev faktisk oprindelig kasseret af DB, fordi krængeteknikken ikke virkede. Og sammenlagt med at de vel efterhånden har et årti på bagen, så jeg tvivler på, at fabrikken umidelbart står og er klar til at bygge flere. Og så ser vi endda ganske bort fra, at den slags kontrakter skal i EU-udbud med deraf følgende begrænsninger af DSB's (eller DB's) valgfrihed og mulighed for at vælge kvalitet over penge.
Med venlige ICE-hilsner
Leif Jørgensen