TRAKO 2021 - 4. del (6 fotos) (Jernbanen i dag)
Hermed følger så 4. og sidste del af TRAKO-kigget, og allerede inden, man kommer ind på det udvidede opstillingsområde, mødes man af dette PKP InterCity lokomotiv:
NEWAG
PKP InterCity EU160-001, TRAKO 22.09.2021 (nm).
Lokomotivet, som er det første af 30 bestilt af PKP InterCity, er NEWAGs 4-akslede "Griffin". Lokomotivet markerer, at PKP InterCity pr. 01.09.2021 fyldte 20 år.
SIEMENS
Siemens VECTRON MS - LOTOS "5 370 043-9" / "193 005", TRAKO 22.09.2021 (nm).
LOTOS Kolej er den seneste polske operatør, der har bestilt Vectron MS.
ALSTOM
CARGOUNIT TRAXX DC3 "594 008 / "170 125", TRAKO 22.09.2021 (nm).
Leasingselskabet CargoUnit udstillede på messen det første af 3 bestilte TRAXX, navngivet "JOANNA", som skal køre for "CIECH Cargo". Overdragelsen fandt sted den 22.09.2021.
PLASSER & THEURER
Plasser & Theurer var repræsenteret med bl.a. denne UNIMAT 09 til fa. BUDIMEX, TRAKO 22.09.2021 (nm).
MPK Łódź
Sporvejene i Łódź udstillede denne arbejdsvogn 92443 til køretrådsvedligeholdelse m.v., TRAKO 22.09.2021 (nm).
Dette var eneste sporvogn udstillet i 1:1 på messen i år. Sporvejene i Łódź har selv ombygget en motorvogn af typen Konstal 805N til arbejdsvogn, som også kan forsynes med sneplov. Der er installeret dieselgenerator i vognen, der således kan operere uafhængig af kørestrøm.
ZEPHIR
ZEPHIR "Zweiwegefahrzeug" Lok 10.170 på TRAKO, 22.09.2021 (nm).
Det var stort set, hvad jeg fik "i kassen" under årets TRAKO-besøg - på messens 2. dag.
Det hører vel med til beskrivelsen, at "Connecting Europe Express", der jo gæster København den 1. oktober 2021, besøgte TRAKOs perron i Gdańsk 20. - 21.09.2021 og således var tilgængelig for publikum på messens første dag.
Bedste hilsener
Niels