TRAKO 2021 - 2. del (5 fotos) (Jernbanen i dag)
Som antydet i 1. del kunne der på TRAKO findes yderligere ex SM42, nemlig dette:
PKP InterCity SU4220-002, TRAKO 22.09.2021 (nm).
Efter et udbud tildelte PKP InterCity moderniseringen af 13 SM42-lokomoitiver til firmaet H. Cegielski - Fabryka Pojazdów Szynowych (FPS) i Poznań. Lokomotiverne fik 2 dieselmotorer med hver en generator, der både føder banemotorerne samt togets 3 kV elvarme. Lokets overbygning er ny, og førerhuset midtplaceret. Underlitra "U" indikerer "togvarme". SU4220-001 blev færdig tidligere på året, og -002 udstillet på TRAKO. Alle 13 forventes godkendt og sat i drift i løbet af 2021.
Også som antydet, kunne der findes yderligere brinttog på TRAKO:
ALSTOM iLINT 654 102/602 på TRAKO, 22.09.2021 (nm).
Toget, der blev præsenteret på et pressemøde 22.09.2021, er det samme, som blev besigtiget i Bremervörde DEC 2018 og forevist på Inlandsbanen i august 2021.
Dobbeltdækkertog.
Denne slags tog var repræsenteret med 2 forskellige typer:
STADLER
Stadler KISS EMU 313-018 til Slovenske Železnice, TRAKO 22.09.2021 (nm).
ŠKODA
Škoda Vagonka ČD 72 001-2 til Tjekkiet, TRAKO 22.09.2021 (nm).
Togsættet er en loktrukket/-skubbet styrevognsstamme, og styrevognens litra er "ABfbdmteeo396".
Reportagen fortsættes videre i denne tråd.
Bedste hilsener
Niels