Strækn. 21, mangelfuld operatørpunktlighed: Bodskrav mod Arr (Jernbanen i dag)
Arrivas operatørpunktlighed røg under 95,8% og nu afkræves firmaet bod.
Det bliver interessant om Arriva har indsigelser. Strækn. 21 har stadig ATC-togstopanlæg på en FELB med akseltællere medens Arriva jo bød på at trafikere en strækning med ERTMS.
På langt sigt må en operatør regne med bøder ved kalkulationer af sine bud for ikke at gå fallit. Hvis ikke der er mindst en byder der føler sig sikker på at kunne løse opgaven uden at skulle betale bod ender det med at kunden i den sidste ende selv betaler "gildet".
Det er sådan set korrekt, men det handler også om, hvad trafikkøberen/skatteborgerne får for deres penge.
Uden bøder får man måske nok et billigere bud, men også en økonomi, hvor operatøren kan tjene sine penge ved at skære længere ind end benet - og altså være ligeglad med servicekvaliteten.
Med bøder skulle det gerne bliver dyrere for operatøren at sjuske/spare for meget på mandskab og vedligehold end faktisk at gøre det minimalt ordentligt.
Så du kan også sige, at bøderne sikrer mod urealistisk billige bud.