Nye tog – krydsningshastighed (Generelt)
Et af kritikpunkterne ved Timemodellen fra flere politikere var lige netop at der ikke var standsning i Ringsted. Men politikere bestemmer jo ikke.
Men ja, enig med Scharfenberg - de store rejsestrømme skal have hurtige, direkte tog. Og hvis infrastrukturen er til > 200 km/t, ja så betyder rejsetiden noget - 1 minut kortere rejsetid for mange passagerer, er meget i akademikernes samfundsøkonomiske regneark (som jo altid bliver lagt til grund for beslutninger).
JH
Jeg mener, det er landstrafikmodellen, der opererer med en tommelfingerregel om, at (i grove træk) 1 minuts kortere rejsetid, giver 1 % flere rejser. Jeg kan ikke huske, om det også gælder omvendt, at 1 minuts længere rejsetid giver 1 % færre rejser.
Men reduceres rejsetiden med blot 1 minut, og er der årligt 10 mio. rejser på en strækning, svarer det til 100.000 flere rejser om året. Og det er jo alligevel en sjat. I forhold til anlægget i Ringsted læste jeg vist nok i går, at man forventer, at det kan reducere rejsetiden mellem Kbh. H og Odense med 12 minutter. Mon ikke det er Ringsted + øvrige opgraderingsprojekter mellem Ringsted og Odense. Men det er ret mange rejser, det kan skabe.