Prissætningen sker nok ud fra en mere præcis kalkulation - med de sikkerheder der skal lægges ind, når det er staten, der er involveret

Hvad tingene koster, ja det beregnes givet voldsomt. og når arbejdet senees i udbud kan alle se, hvad det forventes at skulle koste, for politikerne har jo godkendt en pris forlods.

Men hvorfor skal der være ekstra sikkerheder, læs det er dyrere, når det er staten, som køber? Er statsansatte pr definition dårligere til at købe ind?

Prissikkerheden indregnes jf. Ny Anlægsbudgettering således:
50% prisusikkerhed tillægges tidlige overslag, hvor opgavens omfang ikke er nøje defineret.
30% prisusikkerhed tillægges på programfaseniveau, hvor de overordnede rammer ligger fast, men der er ikke detailprojekteret
20% prisusikkerhed skal der være i reserve når projektet går i udførelse, fordi der altid kommer ekstraregninger.

Ekstraregningerne opstår ofte fordi staten er dårlig til at registrere sine ting.
Der stødes altid på ukendte ledninger, når der graves i nærheden af en jernbane -> ekstraregninger.
Så viser jordbunden sig at være dårligere end antaget, fordi der er sparet på antallet af geotekniske boringer inden projektet går igang -> ekstraregninger