Du har ikke noget europæiske eksempel....

Og?

Hvor deler mine afsnit over flere - det er dårlig stil.

Det er dårlig stil ikke at læse korrektur på sine indlæg.

Eller er det tegn på at du kan overskue en sætning af gangen..

Eller at simulere oprørt over at jeg kommenterer enkelte sætninger inde i afsnit. Der er ikke noget galt ved at dele afsnit op.

Første ophakket afsnit...

...ophakkede...

Det kunne være noget, som er relevant for danske forhold - noget som er tæt på os... det gør det lettere at sammenligne og en god chance for at man selv har set det i praksis.

Nej, jeg tror ikke der er eksempler i Tyskland.

Hvis du har ikke nogle eksempler på, hvor dine ideer virker, så bliver dine planer kun skrivebordsøvelser.

Men det havde jeg så.

Slut første ophakket afsnit.

Du har ikke fod på det eksempel....

??

Det eneste de har gjort i Mumbai, var at skifte systemsystem...

?? De har skiftet strømsystem fra 1500 V = til 25kV 50Hz, således som man skulle gøre ved det københavnske S-banesystem.

Det er forstadssystem, som de ændret strømsystem på.

Ja, det er en slags S-tog.

Har de overhovet en køreplan som kan måles sig med S-tog i København? Har du tjekket det?

https://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_Suburban_Railway
'The Mumbai Suburban Railway formerly Bombay Suburban Railway (colloquially called the Bombay local, local trains or simply locals)[2] consists of exclusive inner suburban railway lines augmented by commuter rail on main lines serving outlying suburbs to serve the Mumbai Metropolitan Region. Spread over 390 kilometres (240 mi),[3] the suburban railway operates 2,342 train services and carries more than 7.5 million commuters daily.[1] By annual ridership (2.64 billion), the Mumbai Suburban Railway is one of the busiest commuter rail systems in the world[4] and it has the most severe overcrowding in the world. Trains run from 04:00 until 01:00, and some trains also run up to 02:30. It is the second largest suburban rail network in terms of route length after Kolkata.'

Andet ophakket afsnit...

Det ligner at du kun kender systemet på dette meget overfladigst niveau.

Først siger du at der ikke er noget eksempel. Jeg giver dig et eksempel. Så stiller du dig op og påstår du kender det eksempel bedre end jeg. Så undlader du at vise hvorfor den ekstra viden du har gør eksemplet ubrugbart til sammenligning.

Et Wikipedia opslag er kun en start på en informationssøgning.... den artikel have jeg allerede set på...

Hvorfor påstår du så der ingen eksempel findes?

For at finde mere information, så skal man have haft i noget, som kan bruges til noget....

Det er sikkert rigtigt. Man skal have fat i noget der kan bruges til noget før man kan finde mere information.

fx en køreplan og en sporplan.

Slut på andet ophakket afsnit...

Men du kan ikke finde information selv... Jeg har hurtig prøvet at finde reelt information, som kan bruges til noget. Hvis man skal sammenligne banesystemer, så skal man ikke alene kigge på strømsystem. Hvor bruges banesystemet? Hvad er køreplanstrukturen? Hvordan er spornettet indrettet? Passagerstrørme... osv.

Du bad mig finde et eksempel. Jeg gav dig et eksempel.

Men Mumbai forstadsbaner er delt flere systemer.... hvor Western, Central og Harbour line er de store linjer.

Jeg har fundet en køreplan på 80 sider og kigget på en sporplan for Western line. Spornettet er 4 spor ud af byen, hvor et slow og fast sporpar, med 3 til 6 minutter imellem hver tog efter tidspunkt på dagen... Hvor de 4 spor stopper, forsætter de 2 spor med fast togsystemet lidt længere imod nord. Strækningen er også deler også spor med fjerntog imod nord.

Det lyder ideelt. Det kunne man så også gøre med S-banen efter den var omstrømmet. S-tog hinsides Køge og Ringsted.

Hver sted, sine løsninger... men Mumbai er ikke nogen S-tog, men et forstadssystem, som er meget stærk benyttet .

Ja, et S-togssystem.

https://economictimes.indiatimes.com/industry/transportation/railways/dc-to-ac-conversi...

Tredje ophakket afsnit...

Det ligner du kun har interesseret dig i at systemet er blevet konverteret. Hvordan de driver banen du har vist ikke undersøgt.
Men de har ikke ændret på driften efter hvad jeg har fundet ud af.

Mao. du har ikke fundet ud af om de har ændret på driften.

Det har kun forlænget tog, så de har plads til endnu flere passager.

Slut på tredje ophakket afsnit...

Jeg ved hvad du svar her... for de har ikke ændret på driftsformen.... de har i Mumbai bare fået mere strøm, som de har brugt til længere tog... men de har tanker om at forbedre infrastrukturen - de kunne jo indfører CBTC som næste trin....

Du bad ikke om et eksempel hvor man har 1500 V => 25 kV for at ændre driftsformen.

Ellers død omkring 2.000 på det jernbanesystem om året.... det system er overbelastet, så folk lander daglig i sporet.... pga. pres bagfra.

Og derfor bør Københavns S-tog ikke omstrømmes? Forklar lidt nærmere.

Det var bare en oplysning om, at det system er meget anderledes end vores S-tog i København...

Detaljer, detaljer, tak. Hvorfor mener du ikke omstrømningen i Mumbai er sammenlignelig med en hypotetisk omstrømning i København?

Godt du selv skriver det. Dit projekt i København er hypotetisk....

Alle projekter er hypotetiske indtil de bliver bygget.

og jeg er mere interesseret i mere realistiske planer, som er håndtering seriøst end endeløse snak om hypotetisk private planer... Jeg synes det er mere interessant kigge på fx hvad kommunerne på Fyn har af tanker - for de kan påvirke på både deres eget område og på staten spor...

Jamen gør du så det.