Timemodellen (Trafikpolitik)
I en tid hvor der skæres massivt i den kollektive trafik uden for Hovedstaden, synes jeg at det virker malplaceret at nogen tænker på at investere milliarder i nogle efterhånden halvgamle ideer der alene kan spare nogle få minutter hist og her. Busdriften i Midttrafik er feks blevet meget kraftigt beskåret for at nogen kan få sig en letbane eller kørsel med turister i Vestjylland. Der er kun begrænsede midler til offentlig trafik, skal de virkelig bruges på kæpheste og projekter der aligevel kuldsejler inden de nogensinde nærmer sig målet?
Som sagt 120 gange før, så handler det ikke kun om få minutter men også om at skabe overhalingsmuligheder/mere kapacitet. Hvad tror du der sker med regionaltogene mellem Fredericia og Aarhus når SJ eller en anden operatør vil køre non-stop tog, og DSB pludselig også vil køre non-stop tog som modsvar på konkurrencen? Ja, så kan regionaltoget fyldt med pendlere holde pænt i 5-10 minutter i Hedensted og i Hørning og vente på overhaling. Det er det der sker nogle steder i Tyskland hvor fjerntog inkl. Flixtrain har fortrinsret i forhold til regionaltog.
Som en af dem der er fortaler for flere spor bl.a. i det østjyske kan jeg kun give dig ret!
Hvad Midttrafik angår, så er der fra 2019 en besparelse på 60 mio. kr. årligt på alt kollektiv transport bestilt af Region Midtjylland. Det er en skrøne at letbanen er hovedårsag til busbesparelser i Region Midtjylland, men i Aarhus Kommune er det rigtigt at letbanen er hovedårsag til besparelser på bybusdriften. Det samme ses i Odense og i København ifb. med Cityringen.
Derfor er det også problematisk at bruge 60 mia kr på Kattegat.
Fraset dem i Aarhus midtby og dem som kan nå frem med Letbanen er det begrænset hvem som har glæde af Kattegatforbindelsen.
Stort set AL kollektiv trafik virker som nedlagt udenfor de større byer og parkeringsmulighederne må siges at være begrænset omkring Aarhus nuværende banegård trods nyanlagt P-plads for et par år siden.
Så kan store dele af befolkningen alligevel ikke komme frem til disse supertog over Kattegat - så skal vi vel få styr på resten af den kollektive transport først!