Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aabenraabanen

af KimC, 26/3 2011, 04:33 (4992 dage siden) @ Henrik C

Da muligheden så viste sig at der stadigvæk kunne køres mellem Vejle og Jelling mener jeg helt klar at det var den rigtige beslutning at blive i Grejsdalen, samtidigt med at man kørte på Haderslevbanen i det omfang man havde folk til dette. Men som alle andre klubber skal togene jo også bemandes og igen her var det lidt ligesom resten af landet (også idag), svært at få folk nok.

Og derfor må man i Haderslev have spekuleret på at en ting er at have en veteranbane, noget andet er at have et veterantog.
Man har allerede erfaret med Skrydstrupsporet at det ikke går at vedligeholde en bane og så håbe på at der af sig selv kommer tog. De penge kunne man have brugt til noget andet.
Når man så nogen år senere står i samme situation, man har en bane der skal investeres i, men man har kun én interesseret veteranoperatør som så måske slet ikke er så interesseret endda, og måske kun vil køre lidt sporadisk uden for sæsonen når det kommer til stykket.
Der kan jeg så godt forså at Hadserlev Kommune har været meget tøvende.

Hvis jernbanekredse som sådan - her tænker jeg på alle operatører, ikke kun veterantog - vil skabe tillid til investeringer i jernbanen, så følger der en forpligtelse med til at man faktisk er interesseret i at bruge de investeringer til noget bagefter, ellers er de bedre tjent med at erkende at interessen ikke er der inden der overhovedet investeres.

Tag som et eksempel banen fra Tinglev til Tønder. Der er ofte blevet plæderet for en genåbning - "alle de passagerer, og alle de godsvogne". Men det eneste banen blev brugt til i den sidste tid da den var åben for trafik var at køre maskiner fra depot i Tønder eller værksted i Niebüll til Tinglev eller Padborg/retur. Nåjo, der var da også noget godstrafik, JF-toget fra Sønderborg, sådan ca 4 gange i året.
I dag hvor investeringer må overvejes grundigere end tidligere kan man ikke satse på at investere millioner i fald der skulle komme et tog forbi en dag. For mange forgæves investeringer vil gøre investeringer i banetrafik fremover endnu vanskeligere.

Der er investeret i dobbeltspr mellem Tinglev og Vojens. Som togpassager oplever man ofte at man ikke møder et eneste tog i nabosporet på den strækning, men til gengæld skal krydse enten i Farris eller Sommersted, eller begge steder. Men så har man da noget ledigt spor at teste IC4 på, det projekt har også været en forgæves investering i jernbane...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak