Vi går igen ud på Av. Argentina og fortsætter til den ender. Her er opført et nyt stort shoppingcenter, og vi er nødt til at krydse et par til- og frakørselsramper for at nå frem til ”Barón”, som er den sidste funicular i denne omgang. Chilenske bilister viser fodgængere visse hensyn, men man bør alligevel se sig for...

Valparaisos funicularer var oprindeligt dampdrevne, men i 1906 åbnede ”Baron” som den første med elmotor. Funicularen er blandt de mest kendte, for den ligger frit og er den første man ser, når man kører ind i byen fra øst. Den er lidt af et vartegn.

”Baron” blev smukt istandsat i 2012, men man har erstattet den oprindelige trækonstruktion af strækningen med beton og stål. Funicularen er 98 m lang, hælder 59 grader og ejes af Valparaiso Kommune.

Vi har set, hvad der findes og nævnt de forsvundne - mangler der noget? Jeg er stødt på navnene
”El Toro”, ”Las Zorras” og ”El Hogar”, men det er ikke lykkedes at lokalisere dem. Muligvis er der tale om lokalt slang for nogle af de funicularer, som vi allerede kender.

Valparaiso er vokset sammen med nabobyen Viña del Mar, og langs kysten mellem de to har der eksisteret tre funicularer, som for længst er nedlagt: ”Ferroviario” (1902-11), ”Los Placeres” (1913-52 eller '71) og ”Portales” (1910- ??).

Der findes en fungerede moderne funicuar i selve Viña del Mar og én længere oppe ad kysten i Reñaca, men dem kan vi gemme til senere, for jeg har på fornemmelsen, at forum har fået mere end nok af emnet her og nu?

Vi slutter af efter en lang varm dag i Valparaiso, godt ømme i benene af at gå på trapper og nynnede den gamle sang ”Det går op, det går ned”...