”gaest” har ret. Funicularen i Dresden er omtalt i Ole Winther Laursens bog ”Sporvogne i Europa” og ikke i ”Små tog på spinkle skinner” - beklager fejlen.

Godt, vi tager tilbage til Valparaiso, og nu bliver det lidt mere indviklet. Her i havnekvarteret fandtes to funicularer, der er for længst er nedlagt.

I bykærnen er funicularerne nogle gange helt omgivet af høje bygninger, og det kan volde problemer bare at finde dem, der er i drift! Så læseren tilgiver nok, at jeg ikke gik på jagt efter sporene af ”El Arrayan”, der eksisterede fra 1907 til '64 eller '71, og ”Santo Domingo”, som åbnede i 1910 og lukkede enten i '65 eller '74 - kilderne er uenige.

Så vidt jeg kan se på ”Google Earth” er der intet tilbage efter dem.

Vi går nu ad Calle Serrano ned mod den centrale plads, ”Plaza Sotomayor”, hvor Søværnskommandoen og Hovedbanegården ligger. Ved gadens nr. 502 finder vi funicularen ”Cordillera”, som ganske vist ikke var i drift, da jeg kom forbi, men den er erklæret for ”nationalt monument”, så mon ikke den bliver restaureret?

Det er en af de funicularer, hvor der er bygget en trappe ved siden af, så publikum kan vælge mellem at blive transporteret eller at gå! Prisen for en tur i en funicular hernede ligger typisk på 100-200 pesos, knapt én til to kroner.

”Cordillera” åbnede i 1887 og kørte til 2010. Den er 60 m lang, hælder 32 grader og ejes af ”Compañía de Acsensores Mecánicos de Valparaiso”.