Vi har efterhånden bevæget os ned i det sydøstligste hjørne af centrum i Valparaiso. Her i kvarteret har der ligget fire funicularer, som forlængst er lukket:

”Las Cañas” åbnede i 1925 og kørte til 1980. Dens forløb kan stadig anes på bjergskråningen, og den øvre station ligger hen som ruin.

”Merced” lå på højen ved siden af. Den åbnede i 1914, og dens videre skæbne er ukendt for mig.

”Ramaditas” er den næste. Den åbnede 1914 og skulle være ødelagt ved et jordskred efter en voldsom regnskyl i 1941 eller '55. Tekniske data: 51 m lang, hældning 38 grader

Østligst lå ”Las Delicias”, som var i drift fra 1918-61.

Der er mig bekendt ingen spor af de tre sidstnævnte.

Nu gå vi mod vest igen og finder Avenida Argentina, en bred gade med grøn midterrabat, som danner østgrænsen for centrum. Vi spadserer mod nord ud mod kysten igen ad denne gade, og i sidegaderne på vores højre hånd finder vi fire ”ascensores”.

”Polanco” er den første, og nu indrømmer jeg blankt, at vi bevæger os uden for emnet ”skinnebåren transport”. ”Polanco” er en elevator i et tårn, ligesom den der fandtes ved byens sygehus frem til 1906.

Man går gennem en lang og ret fugtig underjordisk gang frem til den nedre station. Oprindeligt var der to kabiner i ”Polanco”, så den ene kørte ned, når den anden kørte op ligesom i en funicular, men i dag er den ene afløst af en kontravægt.

Føreren åbner venligt kabinens loftslem på vej op, så jeg kan tage et ”strækningsfoto”, men det blev desværre ikke så godt.

”Polanco” åbnede i 1915 eller '16, den hæver passagererne 89 m og ejes af Valparaiso Kommune.